FC Midtjylland kom fint fra land i Europa League-turnering, hvor holdet torsdag i sin første opgave var rejst til Wales.
Her vandt midtjyderne opgøret mod The New Saints på Park Hall i Shropshire med 3-1, efter at midtjyderne ellers var bagud undervejs i kampen.
Efter en lille målløs time var det således hjemmeholdets Steve Evans, der fandt nettet, selv om midtjyderne havde haft mest spil indtil da.
Rilwan Hassan fik dog udlignet kort efter, og Danny Olsen scorede på et straffespark, inden Mads Albæk sikrede sejren med et mål tre minutter inde i overtiden.
En lille streg i regningen for midtjyderne var det dog, at forsvarsspilleren Martin Albrechtsen måtte udgå efter en halv times spil.
Der er tale om et riv i baglåret, og det er uvist, hvor lang pause han må holde.
Returkampen spilles på torsdag klokken 19.15 i Herning, men allerede fredag afgøres det via lodtrækning, hvem vinderen af opgøret skal møde i næste runde.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet