FCM-anfører: Defensiv skal stoppe revanchelystne Brugge
Kristian Bach Bak - mener at vide, hvordan FCM kan standse Club Brügge i aften. Foto: René Schütze/POLFOTO
René Schütze/POLFOTO
FCM's gode organisation kan skaffe et godt resultat mod Club Brugge, der jagter oprejsning for 0-5 til Napoli.
Club Brugge er på papiret favorit i torsdagens hjemmekamp i Europa League mod FC Midtjylland. Men belgierne er ikke kommet lige så godt ud af starthullerne på den nye sæson som Superligaens tophold.
I sidste sæson blev Club Brugge nummer to i ligaen, vandt pokalturneringen og nåede kvartfinalen i Europa League.
I dette efterår ligger Brugge nummer fem i den hjemlige liga og indledte det europæiske gruppespil med et nederlag på 0-5 til italienske Napoli, mens FCM slog Legia Warszawa 1-0 i gruppe D.
- Det vidner om et hold, der har haft udskiftning og skader. Kan vi drage nytte af det, gør vi gerne det. Men vi ændrer ikke vores stil og tilgang til kampen, siger FC Midtjyllands anfører, Kristian Bach Bak, og tilføjer.
- Jeg tror ikke, man skal lægge så meget i det. Ud over at de selvfølgelig kommer ud for at revanchere 0-5. Så vil de nok godt ud og give den en skalle på hjemmebane.
I sidste sæson scorede belgierne 16 gange i seks kampe mod Brøndby, FC København og AaB, men FC Midtjylland lader til at have defensiven til at stå bedre imod i denne sæson.
I syv ud af ti superligakampe har FC Midtjylland holdt målet rent. Det samme er sket i de europæiske hjemmekampe mod Legia Warszawa og Southampton og ude mod Apoel, der alle blev vundet 1-0.
Derfor er det ikke overraskende i defensiven, at midtjyderne finder tro på et godt resultat på Jan Breydel Stadion.
- Vores defensive organisation skal bære os. Vi står godt og lukker stort set ingen mål ind. Det giver en tryghed, når vi samtidig ikke giver mange chancer væk. På den måde føler vi, at vi har en god international ballast.
- Vi skal selvfølgelig også have vores eget spil med bolden til at køre, og vi skal ikke være bange for at spille, men det har vi heller ikke været, når vi har spillet europæisk, siger Kristian Bach Bak.
Han har været skadet i det meste af efterårssæsonen og har fod- og knæproblemer op til torsdagens kamp.
Derfor er det tvivlsomt, om han er på banen fra start i opgøret, der begynder klokken 21.05.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker