- Det er lidt til at blive idiot af at stå her hver gang og fortælle, hvad der gik galt, for jeg synes, vi gjorde det rigtige, siger anfører Kristian Bak.
I foråret har FC Midtjylland tabt til Lyngby og AGF på hjemmebane og spillet uafgjort mod både AaB og Silkeborg.
Søndag spillede FC Midtjylland en kontrolleret kamp og skabte et hav af løse chancer mod FC Nordsjælland, men ud af ingenting dukkede indskiftede Rawez Lawan op foran mål i det 89. minut og sikrede en udligning til 1-1.
- FC Nordsjælland, som er det bedst spillende hold i ligaen, holdt vi fuldstændig væk fra en målchance. Og så scorede de lidt tilfældigt, siger Kristian Bak.
- Men det er klart det værste, at vi ikke selv lukkede kampen.
- Vi gik op (på banen) de sidste ti minutter. Vi er ikke engang under pres. Vi kommer op, så vi ikke gør den samme fejl med at komme ned og stå. Vi gør det til UG. Så havde de en chance og scorede, siger Kristian Bak.
Den skaldede anfører fnyste flere gange vantro, da han skulle forklare kampens forløb, men han holdt fast i, at ham og hans medspillere i dagens kamp ikke kunne have gjort meget anderledes.
- Jeg synes ikke, vi kunne gøre så meget mere. Jeg synes ikke engang, man kan kalde det naivt, at de fik én chance i hele kampen. Det får HB Køge i alle deres kampe - om det så var Real Madrid, de spillede imod, siger Kristian Bak.
- Jeg er bare så skuffet, som man overhovedet kan være.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker