FCM-anfører frustreret efter nederlag

FC Midtjyllands anfører, Mikkel Thygesen, var hårdt ramt, efter at hans hold søndag tabte 0-2 hjemme mod Sønderjyske i SAS Ligaen.

- Jeg vil ikke male fanden på væggen. Der er mange kampe endnu, men det er da frustrerende at være her lige nu. Den her kamp viser det tydeligt, siger Mikkel Thygesen til FC Midtjyllands hjemmeside.

Angriberen Poul Hübertz erkender, at sønderjyderne var det bedste hold i Herning.

- De er bedre, end vi er. Vi producerer ikke noget. Jeg får en chance i løbet af 75 minutter, og det er ikke optimalt. Det er en af de dage. Motivationen var der, men FC Midtjylland har det svært på hjemmebane lige nu, siger Poul Hübertz.

/ritzau/

FC Midtjyllands spillere havde svært ved at udstråle optimisme efter søndagens 0-2-nederlag på hjemmebane mod Sønderjyske.

Offentliggjort Sidst opdateret