FCM-anfører: Jeg blev sur på Glen Riddersholm
FCM-anfører: Jeg blev sur på Glen Riddersholm Foto: Lars Poulsen/POLFOTO/arkiv
Lars Poulsen/POLFOTO/arkiv
Kristian Bach Bak begræder Glen Riddersholms exit, men han bakker op om trænerens beslutning.
Det var en chokeret FC Midtjylland-trup, som torsdag modtog beskeden om, at cheftræner Glen Riddersholm stoppede i klubben med øjeblikkelig virkning.
Klubben er netop blevet dansk mester for første gang, og kvalifikation til Champions League venter lige om hjørnet, men ledelsen og Riddersholm kunne ikke blive enige om rammerne for et fortsat samarbejde.
Og det ærgrer anfører Kristian Bach Bak.
- Jeg blev lidt sur på ham, da han fortalte det. Mest af alt fordi han betyder så meget for mig og klubben. Men jeg bakker ham selvfølgelig 100 procent op i hans beslutning, siger anføreren i forbindelse med pressemødet fredag morgen i FC Midtjylland til dr.dk.
- Hele spillertruppen blev ligesom mig lidt skuffede, da de hørte det. Men vi er også enige om, at vi spiller fodbold, og det kommer vi også til under en ny træner.
Nu skal der kigges fremad, og Kristian Bach Bak håber ikke på en ny Glen Riddersholm som træner. De findes nemlig ikke.
- Glen er Glen, og han har tænkt rigtig meget over det her. Vi får ikke en ny Glen, han er så enestående, men det, vi har her i klubben, er også enestående, lyder det fra anføreren.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker