FCM banker OB og fortsætter forrygende efterår
Jakob Poulsen scorede et drømmemål til 1-0. Foto: /ritzau/Graversen Anita
/ritzau/Graversen Anita
FC Midtjylland slog mandag OB og er igen blot et point efter Superligaens førerhold, Brøndby.
FC Midtjylland slog mandag aften OB med 3-1 på hjemmebane i Alka Superligaens 18. spillerunde. Sejren er FC Midtjyllands ottende af ni mulige i efterårets hjemmekampe.
Med sejren er FC Midtjylland blot ét point efter Brøndby, som indtager førstepladsen. Gæsterne fra OB holder trods nederlaget fast i sjettepladsen.
FCM kom blæsende ud til opgøret mod OB, og værterne satte sig hurtigt på tingene. Det gav pote efter 12 minutter, da Jakob Poulsen på fornem vis sendte et frispark i mål via målet sammenføjning.
FC Midtjylland fortsatte ufortrødent efter scoringen og skabte flere store muligheder. OB-målmand Sten Grytebust måtte flere gange vise prøver på sit fremragende målmandsspil.
Ikke desto mindre kunne Mikkel Duelund gøre det til 2-0 med et velplaceret spark i det lange hjørne midtvejs i første halvleg.
Det skulle også blive 3-0 i en første halvleg, hvor OB var sjældne gæster på midtjydernes banehalvdel.
Kort før pausen kom Marc Dal Hende højest efter et hjørnespark, hvor Sten Grytebust for en sjælden gangs skyld kom skidt ud af sit mål.
I anden halvleg kom OB bedre med i kampen. Som en naturlig konsekvens af overtaget kunne Nicklas Helenius reducere efter et hjørnespark 10 minutter inde i anden halvleg.
Med 20 minutter tilbage af kampen kunne Helenius tilmed have bragt spænding tilbage i opgøret, da han blev sendt alene igennem med FCM-målmand Jesper Hansen, men skarpheden svigtede hos OB-angriberen.
OB kom ikke tættere på i kampens slutning, og FC Midtjylland kunne derfor tage den sjette sejr i træk over fynboerne.
FC Midtjylland møder i efterårets sidste kamp Randers på udebane, mens OB tager imod Silkeborg.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker