FCM-boss afviser salg af topscorer
Claus Steinlein vil ikke sølge sin topscorer i dette transfervindue. Foto: /ritzau/Graversen Anita
/ritzau/Graversen Anita
FCM's sportsdirektør, Claus Steinlein, fastslår, at Paul Onuachu ikke bliver solgt i dette transfervindue.
FC Midtjyllands topscorer, Paul Onuachu, er flittigt blevet nævnt i forhold til et eventuel salg i dette transfervindue. Claus Steinlein, sportsdirektør i FCM, afviser dog, at Onuachu bliver solgt i dette transfervindue.
- Paul (Onuachu, red.) bliver ikke solgt i dette transfervindue, siger Claus Steinlein.
- Der skal komme et helt vildt bud fra en anden planet, som aldrig er set før i dansk fodbold, inden vi sælger ham, siger sportsdirektøren.
23-årige Paul Onuachu, der har lavet fire mål i fire kampe i indeværende sæson, har ellers været nævnt i forbindelse med et skifte til tyske Werder Bremen. Det er spekulationer, som Claus Steinlein kan afvise.
- Werder Bremen har ikke lagt noget bud på Paul Onuachu. Der har ikke været noget konkret på ham overhovedet, siger Claus Steinlein.
Der er dog andre spillere, der er på vej væk fra FCM.
- Filip (Novak, red.) skal sælges. Der er rigtig mange henvendelser på ham, siger Claus Steinlein.
- Jeg håber, at vi kan finde en klub, som vil betale, hvad vi forlanger, siger sportsdirektøren.
Ud over Novak er der også et par spillere, som skal lejes ud.
- Jákup Thomsen og Mikael Anderson vil vi gerne have lejet ud, siger Claus Steinlein.
Lørdag solgte midtjyderne angriberen Martin Pusic til FC København. Det er et salg, som Claus Steinlein er glad for.
- Vi fik mere for Martin Pusić, end vi har givet for Alexander Sørloth, hvilket vi er rigtig godt tilfredse med, siger Claus Steinlein.
Transfervinduet i Danmark lukker på torsdag d. 31. august kl. 23.59.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde