FCM deler mod Champions League-svenskere i United-optakt
: FCMs Martin Pusic scorede, da FC Midtjylland tirsdag spillede 1-1 imod Malmø FF i en træningskamp i Dubai. Foto: POLFOTO/Ole Steen
POLFOTO/Ole Steen
FC Midtjylland spillede uafgjort mod Malmö FF ni dage inden den første kamp mod Manchester United.
Danmarks forsvarende fodboldmestre, FC Midtjylland, må rejse hjem fra træningsturneringen i Dubai uden at have vundet.
I den sidste kamp tirsdag mod svenske Malmö FF, der har deltaget i Champions League i denne sæson, blev det til 1-1.
Tidligere i turneringen har midtjyderne også spillet uafgjort mod AIK Stockholm og IFK Göteborg efter ordinær spilletid.
I den sidste kamp inden hjemrejsen var FCM ellers bedst i første halvleg, hvor angriberen Marin Pusic scorede til 1-0 efter et flot angreb.
Men efter pausen var det svenske hold med træner Allan Kuhn i spidsen klart bedst. Den rutinerede angriber Markus Rosenberg, sørgede for udligningen efter en time efter en svag clearing af Kian Hansen.
For FC Midtjylland er det vigtigt at kulminere tidligt i forårssæsonen, da klubben inden starten på Superligaen møder Manchester United i Europa League.
Den første kamp i 1/16.-finalen spilles i Herning 18. februar.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker