Det var ikke kønt, men det var nok til tre point.
Sådan er logikken i FC Midtjyllands omklædningsrum, efter at det mandag aften blev til en 3-2-sejr over HB Køge, selvom oprykkerne spillemæssigt var bedst.
Især i første halvleg var sydsjællænderne deres gæster overlegne, og FC Midtjylland skulle være glade for at gå til pause med stillingen 0-0.
Cheftræner Glen Riddersholm erkender, at oprykkerne var bedst, men det betyder ikke det store, når man får de tre point med hjem til Midtjylland.
- Jeg er meget tilfreds. Det handler om at få tre point, og det fik vi.
- Vi har spillet smukt i mange kampe, men tabt. Senest mod Silkeborg i sidste runde. I dag spiller vi så ikke en god kamp, men jeg står altså tilbage med en bedre følelse end i sidste runde, siger Glen Riddersholm.
Også forsvareren Kristian Bak Nielsen er med på, at FC Midtjylland ikke leverede det flotte spil, som klubben gerne vil være kendt for.
- Vi gik efter at holdet nullet. Det gik ikke. Vi gik efter at spille flot pasningsspil. Det gik slet ikke. Og så gik vi efter de tre point, som vi fik.
- Og så er jeg altså ligeglad med, at vi spiller dårligt, siger Kristian Bak Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde