FCM får cypriotisk modstand i CL-kvalifikation
FC Midtjylland skal i anden runde af kvalifikationen til Champions League møde AEK Larnaca.
FC Midtjylland skal i anden runde af kvalifikationen til Champions League møde AEK Larnaca.
Det blev en kendsgerning ved onsdagens lodtrækning.
Her stod det også klart, at FCM som udgangspunkt får hjemmebane i den første kamp, der afvikles 19. eller 20 juli. Returkampen spilles en uge efter.
Ved lodtrækningen var der ikke så mange muligheder, eftersom de seedede midtjyder ville trække enten Larnaca eller Fenerbahce fra Tyrkiet.
I Herning er der formentlig stor tilfredshed med lodtrækningen, da Larnaca på papiret er en nemmere modstander end tyrkerne.
Larnaca blev nummer to i den cypriotiske liga i sidste sæson med fire point op til mesterholdet Apollon Limassol, der trænes af den tidligere Brøndby-træner Alexander Zorniger.
FCM skal igennem tre succesfulde runder, inden holdet er klar til gruppespillet i Champions League.
Men hvis blot holdet går videre fra anden kvalifikationsrunde, er det som minimum sikret en plads i Europa League-gruppespillet.
Hvis FCM taber i anden kvalifikationsrunde i Champions League, ryger holdet over i tredje kvalifikationsrunde i Europa League. Taber FCM også her, skal midtjyderne spilles playoff til Conference League.
FCM blev klar til Champions League-kvalifikationen via andenpladsen i Superligaen.
Mesterholdet fra FC København får en noget lettere vej til det lukrative gruppespil, da klubben kun skal gå sejrende igennem playoffrunden for at indløse adgang til Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned