FCM fortsætter optur med sejr over Sønderjyske
Meget passende blev fredagens superligakamp spillet på Heden - nærmere bestemt MCH Arena i Herning. Det var nemlig en hed affære, da FC Midtjylland besejrede Sønderjyske med 2-1 i over 30 graders varme.
Nicolaj Madsen bragte gæsterne foran 1-0, men først Sylvester Igboun og efterfølgende Morten "Duncan" Rasmussen sørgede for, at det hele endte i midtjysk triumf i Herning. Dermed bevarer FCM førstepladsen i Superligaen efter tre sejre ud af tre mulige.
Første halvleg var ellers en noget kedelig og jævn affære uden de store chancer til nogen af holdene, og hvor ingen ville tage initiativet. Dramatik var der til gengæld efter pausen, hvor FCM fortjent fik vendt tingene.
Sønderjyske var hele kampen igennem farlige på omstillinger, og det var netop på et kontrastød, sønderjyderne fik scoret kampens første mål. Andreas Oggesen kom med i et fint fremstød over venstrekanten og serverede bolden for Nicolaj Madsen, der stensikkert scorede.
Målet kickstartede et massivt FCM-pres. Presset blev ikke mindre af, at FCM satte veteranen Frank Kristensen på banen. Bolden kom da også i nettet efter en god times spil. Scoringen blev dog annulleret for en tvivlsom offside.
Offside blev der ikke dømt efter 80 minutter, hvor Igboun udlignede for hjemmeholdet på hovedstød. Ganske fortjent kunne FCM score endnu engang, da Morten Rasmussen kort før slutfløjt blev matchvinder med sit 2-1-mål.
FC Midtjylland skal forsøge at fortsætte de imponerende takter, når holdet i næste runde skal en tur til Randers for at møde Randers.
Lars Søndergaards Sønderjyske-mandskab skal forsøge at rejse sig på hjemmebane mod oprykkerne fra FC Vestsjælland.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie