FCM Håndbold går i udbrud med sejr i topkamp
De regerende mestre vandt sæsonens tiende ligasejr, da det blev 24-20 ude over Team Tvis Holstebro.
FCM Håndbold kom mandag aften i spidsen for Primo Tours Ligaen i håndbold.
De regerende mestre vandt 24-20 ude over Team Tvis Holstebro efter føring på 12-10 ved pausen.
Med sejren har FCM Håndbold 21 point for 12 kampe. Klubben er to point foran Team Esbjerg, der har spillet en kamp færre.
Team Tvis Holstebro, der har 13 point for 12 kampe på fjerdepladsen, kom foran med et par mål tidligt i kampen, men fra midten af første halvleg var FCM Håndbold i teten.
Gæsterne holdt hjemmeholdet på minimum et par måls afstand i anden halvleg, selv om Team Tvis Holstebro havde muligheder for at komme på omgangshøjde med FCM Håndbold.
Sabine Englert tog som vanligt dog godt fra i FCM Håndbolds mål.
Med knapt tre minutter tilbage af kampen bragte Louise Burgaard gæsterne foran 22-19, og det formåede hjemmeholdet ikke at svare afgørende igen på.
Team Tvis Holstebros Nathalie Hagman blev kampens topscorer med syv mål.
Johanna Ahlm scorede seks gange for FCM Håndbold.
Team Esbjerg kan overtage førstepladsen tirsdag. Det sker, hvis holdet vinder hjemmekampen mod Randers HK, der er nummer tre med 13 point.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned