FCM Håndbold mister topscorer efter sæsonen
Johanna Ahlm har valgt at benytte en klausul i sin kontrakt, så hun kan skifte hjem til svensk håndbold.
FCM Håndbold mister playmakeren Johanna Ahlm efter denne sæson.
Svenskeren, der kom til de danske mestre fra Team Esbjerg før denne sæson, vender tilbage til svensk håndbold og IK Sävehof, hvor hun tidligere har spillet.
Johanna Ahlm er FCM Håndbolds topscorer i Primo Tours Ligaen, og hun havde egentlig også kontrakt for næste sæson. Kontrakten indeholdt dog en option, og den har svenskeren valgt at benytte til at stoppe før tid.
FCM Håndbolds cheftræner, Helle Thomsen, ærgrer sig over at miste 28-årige Johanna Ahlm.
- Med sit positive sind og sin store spilforståelse og enorme blik for holdkammeraterne besidder Johanna de kvaliteter som vi forbinder med FC Midtjylland.
- Men vi forstår Johannas beslutning, og vi ønsker hende held og lykke fremover, siger Helle Thomsen.
Johanna Ahlm har i Danmark optrådt for både Aalborg DH, Viborg HK, Team Esbjerg og FCM Håndbold.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet