FCM Håndbold smider stor føring og taber til rumænere
FCM tabte ude til CSM Bucuresti, men jyderne kan stadig ende med at komme i kvartfinalen i Champions League.
Det så længe godt ud for håndboldkvinderne fra FCM, men det endte med et dansk nederlag til CSM Bucuresti.
Rumænerne vandt hjemme med 29-24 over FCM i den næstsidste gruppekamp i Champions League.
Trods nederlaget har FCM stadig mulighed for at avancere til kvartfinalerne i turneringen, hvis resultaterne flasker sig.
Det kræver dog som minimum en FCM-sejr hjemme over Nykøbing Falster Håndbold i den sidste gruppekamp.
FCM kom ellers bedst fra start i søndagens kamp og oparbejdede en solid og overraskende føring på 7-3.
Men rumænerne svarede igen inden pausen, hvor FCM endte med at være bagud med 12-13.
I anden halvleg var FCM bagud hele tiden, men det knækkede først for danskerne med ti minutter tilbage.
FCM holdt kontakt og var kun bagud med 19-20, inden de rumænske stjernespillere satte tempoet i vejret.
Til slut endte det med en sikker sejr til CSM Bucuresti, som nu har 13 point efter ni kampe på andenpladsen i gruppen. Györi fører gruppen med 14 point.
FCM har på sjette- og sidstepladsen fire point efter ni kampe, men kan stadig indhente Nykøbing Falster på den fjerdeplads, der giver adgang til kvartfinalerne.
Nykøbing Falster har fem point efter ni kampe på fjerdepladsen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde