FCM henter landsholdsspiller hos Aalborg DH
Håndboldklubben FC Midtjylland har sikret sig markant forstærkning til næste sæson.
Landsholdsspilleren Stine Jørgensen skifter til FCM fra Aalborg DH på en treårig kontrakt.
- Jeg glæder mig helt vildt meget, men jeg vil også gerne gøre det ordentligt færdigt i Aalborg og afslutte det godt. Men jeg glæder mig til at komme videre, siger Stine Jørgensen i en pressemeddelelse.
Den 22-årige bagspiller ser frem til større konkurrence, end hun har været vant til hos Aalborg DH.
- Det har jeg det super godt med. Det har jeg savnet. Jeg ser frem til at blive presset mere i træningen og i kampsituationer. Det, tror jeg kun, hjælper mig. Det er en udfordring, som jeg glæder mig til, siger Stine Jørgensen.
- Jeg vil gerne spille på et hold, som spiller med i toppen og nogle gange spiller med i Champions League. Det gør FC Midtjylland, siger hun.
FCM-cheftræneren, Helle Thomsen, ser frem til at få landsholdsspilleren indlemmet i truppen.
- Det er et kæmpe scoop, at vi kan få Stine Jørgensen til FC Midtjylland. Det viser, at hun, ligesom Nycke Groot, har nogle værdier, hvor det ikke kun handler om økonomi.
- Hun er en rigtig spændende spiller, som vil passe godt ind i forhold til vores hurtige spil, siger Helle Thomsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker