FCM henter tidligere FCN-angriber i Kina
FC Midtjylland forstærker sig med angriberen Bruninho, som er lejet i seks måneder i kinesisk klub.
FC Midtjylland valgte onsdag aften at forstærke angrebet, da man hentede angriberen Bruninho i kinesiske Guangzhou R & F.
Det meddeler FC Midtjylland på klubbens hjemmeside.
Den brasilianske angriber kommer til midtjyderne på en lejeaftale, der løber i resten af den igangværende sæson.
- Han blev på kort tid en superligaprofil og gjorde en forskel. Nu har vi fået mulighed for at leje ham, og det ser vi som en god mulighed til at give vores offensive spil noget uforudsigelighed og målfarlighed.
- Bruninho er en spiller, som kan gøre en forskel på egen hånd, men som samtidig er en holdspiller, så han passer godt ind i det, vi har ledt efter, siger FCM's sportsdirektør, Claus Steinlein.
Bruninho blev i vinter solgt til den kinesiske klub af FC Nordsjælland, efter at angriberen blot nåede at være i FCN i et halvt år, hvor han dog nåede at score ni gange for FCN.
Forinden spillede Bruninho i HB Køge i 1. division.
Claus Steinlein bekræfter også over for TV3 Sport, at klubben henter den norske kantspiller Gustav Mendonca Wikheim i belgiske Gent på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned