FCM hiver Marcondes tilbage til Danmark på lejeaftale
Emiliano Marcondes var en stor profil, da han forlod Superligaen i januar 2018. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Emiliano Marcondes rykker fra Brentford til FC Midtjylland på leje.
Superligaens førerhold, FC Midtjylland, styrker truppen til kampen om det danske mesterskab.
Mandag skriver klubben i en pressemeddelelse, at Emiliano Marcondes er blevet lejet i Brentford frem til udgangen af 2019.
- Jeg ser frem til at hjælpe FCM, og jeg glæder mig til nye, spændende udfordringer, siger Marcondes i pressemeddelelsen.
Den 24-årige offensivspiller har siden januar sidste år repræsenteret Brentford, der spiller i den næstbedste engelske række, Championship.
På daværende tidspunkt skiftede han fra FC Nordsjælland som en af de helt store superligaprofiler, og han toppede også topscorerlisten ved sit vinterskifte.
- Vi glæder os helt vildt til samarbejdet med Emiliano, siger FCM-sportschef Svend Graversen i pressemeddelelsen.
- Han er en spiller fra øverste hylde, han kan dække alle de offensive pladser, og vi er overbeviste om, at han får stor indflydelse på vores hold i Superligaen.
Marcondes har i det engelske slet ikke fundet samme målfarlighed som i Superligaen. Han har således efter 31 kampe for Brentford stadig sin første scoring til gode.
Danske Thomas Frank, der er cheftræner i Brentford, kalder Marcondes' 18 måneder i klubben for "uheldige" på grund af to alvorlige skader.
- Det har været meget svært for ham at finde sin rytme og nå sit topniveau. Dette skifte er godt for ham i forhold til at få rytmen og selvtilliden tilbage, siger Frank på Brentfords hjemmeside.
Midtjylland og Brentford er begge ejet af den britiske rigmand Matthew Benham.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker