Dermed holder FC Midtjylland afstanden på tre point til AC Horsens i kampen om bronzemedaljerne i Superligaen, efter at AC Horsens på samme tid stortævede Sønderjyske på hjemmebane med 5-0.
Til gengæld er de sidste matematiske muligheder for overlevelse i Superligaen måske ovre for HB Køge senere torsdag aften - hvis altså OB vinder over AaB i Odense.
Og målt på kampen mod FC Midtjylland har HB Køge heller ikke meget at lave i Superligaen. Holdet kæmpede bravt, men flere spillere tænker ganske enkelt ikke hurtigt nok, samtidig med at holdet mangler offensive spillere til at true modstanderen.
Når så samtidig koncentrationen svigter som ved første mål, bliver det kun endnu sværere. Her kastede FCM-forsvareren Erik Sviatchenko sig ned og sendte med hovedet et hjørnespark videre på tværs af feltet.
Den knæhøje bold fik lov at passere igennem hele forsvaret og hen til Martin Albrechtsen. 1-0.
FC Midtjylland var HB Køge overlegne og havde det ikke været for højre back Kolja Afriyie, kunne hjemmeholdet også snildt have kørt 1-0-stillingen hjem.
Men på en høj fremlægning forsøgte Kolja Afriyie at saksesparke bolden væk. Planen mislykkes, og den vævre nigerianer Adeola Runsewe kunne finte FCM-målmand Jonas Lössl til at lægge sig ned og score sikkert.
Runsewe tog trøjen af efter scoringen og fik gult for det, hvilket var dumt, da han senere i anden halvleg fik sit andet gule kort, fordi dommeren vurderede, at HB Køge-spilleren forsøgte at smide sig til et straffespark.
Og så kom dagens højdepunkt.
Indskiftede og meget, meget venstrebenede Jonas Borring fik lagt bolden til rette af Jude Nworuh inde i feltet og med sit kolde højre bankede han bolden så langt op i trekantsammenføjningen, at den kun lige akkurat kunne være der.
FC Midtjylland spillede kampen i lyserøde dragter for at fejre det italienske cykelløb Giro d'Italia, som lørdag starter i Herning.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned