FCM-islænding er ude resten af året
Det er ikke meget, superligaklubben FC Midtjylland har fået ud af Eyolfur Hedinsson, siden man købte islændingen i Sønderjyske sidste sommer.
Hedinsson har næsten konstant været skadet, blandt andet med smerter i hoften, og nu har midtjyderne sendt den løbestærke midtbaneprofil på operationsbordet for at komme skaderne til livs.
Men indgrebet hos en svensk specialist er ikke uden omkostninger: Hedinsson står foran en lang genoptræning og kommer formentlig ikke på banen i resten af 2014.
- Vi forventer ikke noget fra ham i efteråret. Hvis der kommer noget, er det et ekstra plus, men det er ikke vores forventning. Han skal genoptræne rigtigt og gøre de rigtige ting nu, så han står snorlige den 1. januar, siger FC Midtjyllands sportsdirektør Claus Steinlein til bold.dk.
29-årige Hedinsson nåede kun 10 kampe for FCM i den netop overståede sæson. Forinden spillede han to et halvt år for Sønderjyske.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker