FCM kan give comeback til offensive esser i Bulgarien
Aral Simsir er udtaget til FC Midtjyllands kamp mod Ludogorets torsdag aften. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Aral Simsir og Darío Osorio er tilbage i truppen, når FC Midtjylland møder Ludogorets i Europa League.
FC Midtjylland har to af sine offensive profiler tilbage i kamptruppen, når holdet torsdag aften spiller årets første betydende kamp, ude mod bulgarske Ludogorets i Europa League.
Således er både Aral Simsir og Darío Osorio udtaget, efter at de sluttede 2024 med at sidde ude med skader.
Det fremgår af FC Midtjyllands hjemmeside.
Simsir missede de sidste ni kampe i 2024, men fik comeback i en træningskamp i sidste uge.
Det samme gjorde Osorio, der gik glip af de fem sidste kampe sidste år.
Derimod er Emiliano Martínez ikke rejst med til Bulgarien.
Ifølge bold.dk er årsagen, at midtbanespilleren står foran et muligt skifte.
FCM har brug for en sejr i jagten på avancement i Europa League. Midtjyderne har syv point for seks kampe og ligger nummer 24 ud af de 36 hold. Netop 24 hold går videre til knockoutfasen.
Midtjyderne lagde skarpt fra land i turneringen, men har tabt sine seneste tre kampe.
Ludogorets har tre point og har endnu ikke vundet.
Der er kickoff i Bulgarien klokken 21 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker