FCM-keeper: Jeg burde have været bedre
Guldkandidaterne fra FC Midtjylland tabte første kamp i foråret med 1-3 til OB i Odense søndag aften.
En stime på 10 kampe uden nederlag i træk sluttede søndag aften for Superligaens førerhold FC Midtjylland, der på udebane måtte se sig slået med cifrene 1-1 mod OB i en hård fysisk kamp i Odense.
OB sendte alle bolde i kassen omkring hjørnespark, der var slået tæt på FCM-keeper Johan Dahlin. Og det irriterer den midtjyske målmand, at han ikke kunne gøre mere ved indlæggene.
- Vi lukker tre mål ind på hjørnespark. Det er svært for mig, fordi der var så mange folk inde foran mål.
- Når der står otte-ti mand inde i det lille felt, er det umuligt at komme frem til bolden. Jeg skulle have gjort det bedre, men sådan er det som målmand.
FC Midtjylland-kaptajn Jakob Poulsen er overrasket over, at fynboernes indlæg blev så farlige for midtjyderne.
- Vi blev overraskede over, at deres indlæg lå så skarpt. Vi var for dårlige i duellerne, og så koster det bare, når bolden er så tæt på mål.
- Første mål kommer efter klumpspil. Ved andet mål sover vi på nedfaldsbolden. Og på den tredje scoring laver de et rigtigt OB-mål, hvor en mand snitter den ved forreste stolpe. Vi var bare ikke gode nok, siger FCM-kaptajnen.
FCM-træner Glen Riddersholm er fortrøstningsfuld, selvom turen til Odense blev til forårets første nederlag.
- På trods af, at vi indkasserer vores første nederlag i 2015, så får det os ikke til at tvivle på egne evner. Vi kommer til at slå hårdt tilbage, og vi skal nok ramme et godt flow igen.
- Vi kan ikke blive mere tydelige i forhold til guldet, end vi har været. Vi er dygtige nok til at gå hele vejen, og vi ser os selv som det bedste hold, men intet er afgjort endnu.
FC Midtjylland tager imod FC København på søndag, når københavnerne gæster det midtjyske.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned