FCM-keeper: Vi spiller skide godt
FC Midtjylland har lagt fra land med en fornem stime i den nye superligasæson, og søndag eftermiddag udbyggede midtjyderne så den stime, da det blev til en udesejr på 3-1 over Randers FC.
Ulvenes bageste skanse - målmand Jonas Lössl - var da også en særdeles tilfreds mand efter den flotte midtjyske præstation.
- Jeg synes, vi spillede skide godt. Set nede fra min position, var jeg ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at vi ville vinde den kamp. Vi håndterede modgangen meget modent i dag, og det hele endte i en fuldt fortjent sejr til os, siger Jonas Lössl.
Jonas Lössl og co. kom meget tidligt foran efter en scoring af Sylvester Igboun. Føringen blev dog udlignet allerede inden pausen, hvor Randers FC sad på kampen. Alligevel endte det i midtjysk triumf, da Morten Duncan Rasmussen og Danny Olsen scorede for FCM.
Der er da også store roser til de offensive holdkammerater fra Jonas Lössl.
-Selvom Randers fik udlignet, blev vi ved med at holde planen og holde vores aftaler. Og så er det bare rart at vide, hvor stærke vi er oppe foran lige nu, og især hvor stærk Morten Duncan er lige i øjeblikket. Han spillede virkelig fantastisk i dag, siger Jonas Lössl.
I næste runde venter Brøndby på FC Midtjyllands hjemmebane i Herning. Her bliver der formentligt fyldt godt op på lægterne efter en sand drømmestart i det midtjyske.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned