FC Midtjylland blev hårdt straffet for ikke at kunne styre den armenske angriber Yura Movsisyan, da klubben tabte 0-2 til Randers. Det mener midtjydernes træner, Allan Kuhn.
- Movsisyan var meget hård ved os i dag. Han har meget energi og en enorm tro på egne evner, og så er det ham, der afgør kampen med sine to mål, siger Allan Kuhn.
Især ved sit første mål viste Yura Movsisyan, at han er ved at være i topform, og han har nu scoret fem mål i ni kampe. På kanten af feltet mistede han kortvarigt bolden, men erobrede den selv tilbage og hamrede knaldhårdt bolden i mål uden for målmandens rækkevidde.
- Sådan et mål scorer man jo ikke, med mindre man er fuld af selvtillid. I det hele taget førte de fortjent ved pausen, men vores anden halvleg er jeg meget tilfreds med. Vi kom til de chancer, vi skal, men vi fik ikke afsluttet godt nok, og sådan er det nogle gange i fodbold, siger Allan Kuhn.
Med en sejr kunne FC Midtjylland have erobret SAS Ligaens bronzeplads. I stedet indtager holdet fjerdepladsen á point med AaB, men med en dårligere målscore.
- Vi holder fast i at prioritere pokalturneringen højest, så udvikling, og så kommer SAS Ligaen i tredje række. Men der er da ingen klubber, spillere eller trænere, der ikke vil ende så højt som muligt, siger Allan Kuhn.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub