FC Midtjyllands Line Jørgensen, lørdag i pokalsemifinalen mod Randers HK i Arena Randers. Foto: Claus Bonnerup/POLFOTOClaus Bonnerup/POLFOTO
Takket være en suveræn første halvleg sikrede FCM Håndbold sig sejren i pokalsemifinalen mod Randers.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
FCM Håndbold bliver den anden part i kvindernes pokalfinale i håndbold, som Team Tvis Holstebro allerede kvalificerede sig til for et par dage siden.
Midtjyderne vandt 31-26 over Randers HK i lørdagens semifinale i en kamp, der blev afgjort allerede efter de første 30 minutter.
Randers overraskede ellers positivt forleden ved at slå Viborg i ligaen, og derfor havde hjemmeholdet et begrundet håb om at kunne besejre midtjyderne.
Men håbet smuldrede stille og roligt, efterhånden som første halvleg skred frem. For Randers-forsvarets offensive satsning mislykkedes fuldstændigt, og FCM scorede næsten på hvert eneste angreb.
Efter et kvarter var Randers bagud med syv mål, og ved pausen var stillingen hele 11-21.
Annonce
Det virkede som om, at anden halvleg bare skulle overstås, og måske havde den tanke også sat sig i midtjydernes hoveder.
I hvert fald gik gæsterne gevaldigt ned i kadence efter pausen og tillod sig blandt andet en ni minutter lang scoringspause undervejs.
Det benyttede de ufortrødent kæmpende Randers-spillere til at file på forspringet, og ved stillingen 22-26 med ni minutter igen var der igen kommet et lille gran spænding i kampen.
FCM red dog stormen af, og med en scoring af Nycke Groot til 30-26 to minutter før tid var kampen afgjort.
Pokalfinalen spilles 27. december. Det er tredje år i træk, at FCM deltager i finalen.
FC Midtjyllands Line Jørgensen, lørdag i pokalsemifinalen mod Randers HK i Arena Randers. Foto: Claus Bonnerup/POLFOTOClaus Bonnerup/POLFOTO
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned