FCM-kvinder smider seksmålsføring i Tyskland
FC Midtjyllands håndboldkvinder lignede længe en vinder af Champions League-opgøret på udebane mod tyske Thüringer HC, men tabte alligevel 24-26.
En stærk tysk slutspurt betød, at midtjyderne endnu engang måtte ud i en gyserafslutning, der dog ikke faldt lige så heldigt ud, som da holdet i sidste weekend vandt med et enkelt mål over svenske Sävehof.
En god afslutning på første halvleg bragte ellers FCM i vinderposition efter første halvleg, hvor stillingen hed 14-10 i gæsternes favør.
Og kort efter pausen så kampen mere eller mindre ud til at være afgjort, da midtjyderne bragte sig foran 17-11.
Men Thüringer HC gav sig ikke så let. Holdet straffede en dårlig midtjysk periode med en stribe kontramål og fik også langt bedre fat i det etablerede angrebsspil.
På den måde blev forspringet høvlet ned til to-tre mål undervejs i anden halvleg, og med tre et halvt minut tilbage af kampen fik tyskerne udlignet.
En tysk udvisning gav dog FC Midtjylland en chance for at slutte stærkt af. Men i stedet fik Thüringer HC sat endnu to mål ind bag Sabine Englert i målet, og så kunne tyskerne ikke hentes
FC Midtjylland har to point efter to kampe og møder i næste weekend gruppefavoritterne Vardar fra Skopje på udebane i Makedonien.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker