Hvis man ikke scorer i 22 minutter og 41 sekunder, så er det svært at vinde en håndboldkamp.
Det måtte FC Midtjyllands håndboldkvinder sande, da de tabte 18-21 til norske Byåsen i Champions Leagues gruppespil.
Efter en udmærket begyndelse på kampen gik det danske mesterhold helt i stå. I en nærmest katastrofal periode holdt Byåsen helt FCM'erne fra scoringer.
Det skete efter meget skidt angrebsspil fra FC Midtjyllands side, hvor det etablerede angrebsspil slet ikke fungerede.
Efter de knap 23 minutters målløse midtjyske minutter, så kom FCM endelig på tavlen, da Louise Svalastog Spellerberg fik reduceret den efterhånden store norske føring. Første halvleg endte 13-5 til Byåsen.
I anden halvleg gjorde FCM'erne alt det rigtigt, som holdet gjorde forkert i første halvleg.
Her var det den omvendte verden, og pludselig var det Byåsen, som havde svært ved at score.
Byåsen blev holdt nede på otte scoringer i anden halvleg, og da FCM samtidig fik gang i angrebsspillet igen, så blev det meget tæt. To minutter før tid var stillingen 20-18 til Byåsen.
Et nederlag på et enkelt mål havde været nok til at sende FCM videre i Champions League, men det endte altså med et kedeligt dansk nederlag på tre mål.
Hvis Byåsen som forventet slår Thüringer HC i sidste runde, skal midtjyderne have point i sin sidste kamp i gruppen for at nå en runde videre.
Her er modstanderen de skræmmende gode montenegrinere fra Budocnost med Bojana Popovic på holdet, der endnu ikke har sat point til.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker