FCM lander træningskamp mod Premier League-hold
FC Midtjylland har forhandlet sig frem til en træningskamp mod Sunderland fra den engelske Premier League.
De to mandskaber skal mødes den 7. august på MCH Arena i Herning.
- Vi er sindssyge glade for, at kampen er kommet i stand, og vi glæder os meget. Kampen giver erfaring og et pejlemærke om, hvor vi står internationalt, siger assistenttræner Brian Priske til FCM's hjemmeside.
- Det er en god modstander med gode spillere, der er vant til et højt tempo. Det er lige før deres sæsonstart i England, så de skulle gerne være top tunet og klar, fortæller Priske.
Træningskampen mod Sunderland er en lille trøst for FCM, der ikke har kvalificeret sig til de europæiske turneringer i denne sæson.
- Det lykkedes lige akkurat ikke at kvalificere os til europæisk fodbold i år, så derfor har vi kigget efter muligheden for at finde en international modstander, hvor vi kan teste start-11'eren og en del af vores unge spillere, som er vant til at spille internationale kampe i forbindelse med landshold og udlandsture, siger Brian Priske.
FCM har indledt superligasæsonen, mens Sunderland må vente til den 16. august, før briterne skal i aktion i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde