Det europæiske eventyr er fortsat en åben dør for FC Midtjylland, som torsdag aften spillede 0-0 på hjemmebane mod Vitória Guimaraes i det første af to opgør i tredje kvalifikationsrunde til Europa League.
Midtjyderne spillede en disciplineret kamp, og træner Glen Riddersholms spillere har dermed et godt udgangspunkt før returkampen.
Før kampen havde FC Midtjylland talt om, at de skulle holde på bolden og ikke give de teknisk dygtige portugisere for meget at arbejde med.
Den plan holdt det første kvarter, hvor midtjyderne var spilstyrende, men langsomt udviklede kampen sig til en kontrolleret affære mellem to hold præget af gensidig respekt.
Som kampen skred frem, overtog portugiserne mere af spillet, og de trætte spillere fra FC Mijdtylland lavede flere fejl.
Heldigvis for midtjyderne holdt de nullet, og dermed lever drømmen om Europa League fortsat i bedste velgående.
FC Midtjylland har fire gange tidligere kvalificeret sig til Europa League. Det skete i sæsonerne 2002, 2003, 2005 og 2008.
Sidste gang FC Midtjylland spillede kvalifikation til den europæiske turnering var i 2009, da Superligaholdet tabte i anden kvalifikationsrunde til Manchester City efter straffesparkskonkurrence.
Vitória Guimaraes sluttede på en femteplads i den hjemlige liga i sidste sæson, og den nordportugisiske klub har som midtjyderne ingen prangende historie i de europæiske fodboldturneringer.
Der spilles returopgør i Guimaraes i Portugal 4. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde