FCM må undvære en lang række profiler mod mesterhold
Alle FC Midtjyllands kæder er ramt af fravær, når topholdet søndag møder AaB i Superligaen.
Det suveræne tophold FC Midtjylland stiller svækket op, når det søndag tager imod den forsvarende mester AaB i Superligaen.
Alle midtjydernes kæder er ramt af enten skader eller karantæner.
I forsvaret må Patrick Banggaard sidde over grundet karantæne, og da den anden midterforsvarer Erik Sviatchenko i forvejen af skadet, er der lagt op til en central konstellation med Jim Larsen og Francis Dickoh.
På den centrale midtbane er Jakob Poulsen endnu ikke blevet sin skade kvit, og den mere offensive svensker Petter Andersson er karantæneramt.
I angrebet er Morten "Duncan" Rasmussen, der har scoret seks ligamål i sæsonen, ude med en skade.
Lidt positivt kan træner Glen Riddersholm dog notere sig. Den offensive nigerianer Rilwan Hassan er igen med i truppen, efter en skade har holdt ham ude i næsten to måneder.
Inden søndagens møde topper FCM i ligaen med 34 point, mens AaB ligger nummer fire med 21. Kampen begynder klokken 19.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde