FCM må undvære Sisto i yderligere seks uger
Lyskeskade driller Pione Sisto så meget, at FCM-profilen er ude i de næste seks uger, oplyser klubben.
Pione Sisto var flyvende i hele 2014, men har endnu ikke været i kamp for FC Midtjylland i 2015, og Alka Superligaens førerhold kommer til at undvære profilen i yderligere seks uger.
Det er en lyskeskade, som fortsat driller Sisto, oplyser klubben.
- Han har været til tre forskellige undersøgelser, og konklusionen er, at der er tale om en overbelastning i en sene i lysken, siger FC Midtjyllands fysioterapeut Nicklas Falkesgaard Pedersen til klubbens hjemmeside.
- Det, vi har fået oplyst fra de eksperter, som har kigget på ham, er, at der kommer til at gå seks uger, inden han igen kan spille fodbold.
- I den næste periode skal han stille og roligt i gang med genoptræningen. Vi går forsigtigt frem, så vi undgår tilbagefald.
- Går det, som vi tror og håber, kan han være tilbage på træningsbanen om fem uger, og så skal han lige finde rytmen, inden han igen er aktuel til kampene, siger fysioterapeuten.
FCM topper ligaen med ni point ned til FC København på andenpladsen, så Herning-holdet har et solidt forspring i tabellen.
Sisto ærgrer sig over at skulle sidde ude lige nu, hvor mesterskabskampen skal afgøres.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, for jeg vil gerne spille. Men det tager den tid, det gør. Lyskeskader skal man være påpasselige med, så lige nu handler det om at blive 100 procent klar igen, siger Pione Sisto.
- Det er et spændende forår, som jeg gerne vil være en del af. Men holdet har gjort det godt, og det handler om at tage de rigtige beslutninger og ikke forhaste noget, fordi man gerne vil spille.
- Skader er en del af fodbolden, og det er første gang, at jeg er ude med en længerevarende skade, siger Sisto.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned