FCM-målmand får karantæne for dommerkritik
Jonas Lössl skal afsone karantæne, når FC Midtjylland på fredag møder OB. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Jonas Lössl har fået karantæne mod OB, efter at han kritiserede dommeren efter kampen mod Silkeborg.
FC Midtjyllands førstemålmand, Jonas Lössl, skal afsone en spilledags karantæne, efter at han kritiserede kampens dommer Sandi Putros i et interview på tv efter holdets seneste kamp mod Silkeborg.
Det oplyser FCM på sin hjemmeside.
Lössl var stærkt utilfreds med dommerens præstation i opgøret, der sluttede 3-3 og medvirkede til, at FCM missede top-6.
FC Midtjylland stiller sig uforstående over for beslutningen, og klubben kan ikke følge Disciplinærinstansens linje i afgørelsen:
– Jonas Lössl udtalte sig oprevet og skuffet på baggrund af kampens forløb og betydning i Silkeborg.
- Vi forstår og accepterer den advarsel, som dommeren tildelte ham, og vi har stor respekt for dommergerningen, men vi stiller os dybt uforstående overfor, at der nu tildeles en tillægsstraf, lyder det på klubbens hjemmeside.
Lössl følte sig snydt for et frispark, da Silkeborg udlignede til 3-3, og senere følte FCM sig igen bortdømt, da FCM havde bolden i nettet til 4-3 i tillægstiden, men fik scoringen annulleret for offside.
Målmanden sagde i interviewet, at Putros var skyld i, at FCM ikke slog Silkeborg.
– Jonas udtalte, at dommeren i en række situationer med sine kendelser ikke ramte balancen mellem de to hold, hvilket førte til, at der ophobede sig frustrationer blandt spillerne, fordi de følte sig ramt på deres retfærdighedssans.
- Hans udtalelser var udelukkende møntet på dommeres præstation i kampen, og der blev ikke sat spørgsmålstegn ved dommerens integritet eller partiskhed, lyder FCM's forsvar.
Karantænen betyder, at Lössl ikke kan være med, når FCM indleder slutspillet mod OB på fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde