FCM og AGF idømt bøder for massivt fyrværkeri
AGFs medrejsende fans benyttede omkring 102 styk pyroteknik under kampen i Herning for otte dage siden. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mødet mellem FCM og AGF blev udsat i to minutter på grund af røg på banen. Nu får afbrændingen konsekvenser.
FC Midtjylland og AGF er mandag hver især blevet idømt bøder på 150.000 kroner på grund af massiv og organiseret afbrænding af fyrværkeri på tribunerne.
Det oplyser Fodboldens Disciplinærinstans mandag i en kendelse.
Mødet mellem de to klubber søndag 3. september i Herning blev udsat med halvandet til to minutter, da der blev afbrændt fyrværkeri i både FCM's og AGF's tilskuerafsnit.
Disciplinærinstansen har gennemgået tv-billeder og vurderet, at FCM's fans benyttede cirka 56 styk pyroteknik under kampen, heraf var 5 til 6 kraftigt fyrværkeri, hvilket er en skærpende omstændighed.
For AGF's vedkommende var der tale om cirka 102 styk pyroteknik. En stor del af aarhusianernes krudt blev brændt af omkring kampstart og i begyndelsen af anden halvleg.
I kendelsen lægger disciplinærinstansen vægt på, at det er ottende gang inden for en periode på 12 måneder, at FCM bliver indberettet for brud på cirkulæret omkring sikkerhed og orden på stadion.
For AGF's vedkommende er det niende gang, at dommeren har indberettet klubben og dens fans for at bryde cirkulæret.
Kampen mellem de to jyske klubber endte 1-1.
AGF er placeret på en femteplads i Superligaen med 12 point, mens FCM følger efter med 10 point på sjettepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker