FC Midtjylland bed sig lørdag fast i toppen af Dame Håndbold Ligaen med en sejr på 32-26 over de nykårede pokalvindere fra Viborg HK.
Midtjyderne er nu på fjerdepladsen kun tre point efter førerholdet Team Tvis Holstebro, og det kan de blandt andre takke Line Jørgensen for.
Den danske landsholdsspiller leverede syv mål og en solid præstation mod Viborg, som sidste weekend vandt pokalfinalen over Team Esbjerg.
Viborg kom bedst fra start, og da udeholdet var foran med fem mål på under 10 minutter, trak det op til en gentagelse af den storsejr, som Viborg vandt i sæsonens første opgør mellem de to hold.
Ved den lejlighed vandt Viborg HK en suveræn sejr på 38-25. Men sådan skulle det altså ikke være i midtjydernes egen hule.
FCM fik udlignet føringen i løbet af få minutter, og i anden halvleg kunne Viborg ikke følge med, da midtjyderne hev en sikker sejr i land.
Dame Håndbold Ligaens øvrige tophold, førerholdet Team Tvis Holstebro og Randers HK på andenpladsen, vandt ligeledes deres kampe lørdag.
Team Tvis Holstebro holdt fast i føringen, da holdet vandt 27-21 på udebane over SK Aarhus, mens Randers HK vandt 20-19 over FIF.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned