FCM overvejer protest efter nye oplysninger
Foto: Bo Amstrup/ Scanpix /Scanpix
Bo Amstrup/ Scanpix /Scanpix
Forvirringen var total efter FC Midtjyllands 0-3-nederlag i Europa League-kampen mod schweiziske Young Boys. Et kvarter før tid fik Morten "Duncan" Rasmussen sit andet gule kort, og det vakte kæmpe furore i den midtjyske lejr.
Her mente man, at Rasmussen ikke tidligere i kampen var blevet straffet med gult, men kampens russiske dommer smed ham alligevel ud.
Tv-billederne viste dog efter kampen, at Morten Duncan tidligere i kampen havde fået et gult kort, da han opfordrede dommeren til at give en modspiller en advarsel.
Angriberen siger, at han ikke var blevet gjort opmærksom på, at han fik det første gult kort, og derfor var han efter kampen stadig stærkt forundret.
Det samme gjaldt for resten af FCM-lejren, der lige efter kampen havde bestemt sig for at nedlægge protest. Men efter oplysningerne om det første gule kort til angriberen ramte den midtjyske lejr, bestemte den sig for at bruge natten til at overveje protesten.
Træner Glen Riddersholm påstår nemlig, at det første gule kort ikke stod oplyst i fjerdedommerens papirer. Det ved træneren, siger han, fordi han midt i den ophidsede situation fik et kig på papirerne-
Derfor overvejer FC Midtjylland stadig at nedlægge protest.
Dog erkendte midtjyderne, at de sportslige muligheder for at gå videre på ingen måde er optimale.
- Vi var oppe imod et godt hold, der straffede os maksimalt i aften. Jeg er dog glad for, at mine spillere viste det nødvendige hjerte i aften, siger Glen Riddersholm
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned