FCM præsenterer højere underskud end forventet
Superligaklubben brugte optakten til hjemmekampen mod FC København til at fremvise røde tal i regnskabet.
FC Midtjylland fremlagde søndag et årsregnskab, der fik de røde tal til at blinke efter afskrivninger.
På en generalforsamling søndag præsenterede superligaklubben årsregnskab for 2015/16, og det viste et minus på 14,3 millioner kroner efter afskrivninger.
Før afskrivninger var overskuddet 15 millioner kroner, skriver klubben i en meddelelse på sin hjemmeside.
- Vi har investeret massivt over de seneste to år for at nå det sportslige niveau, vi har i dag.
- Over de næste tre år har vi en ambition om også at skabe balance i økonomien, og dette resultat viser, at FC Midtjylland er på vej i den rigtige retning.
- Når resultatet afviger fra det udmeldte forventede overskud på fem millioner kroner, skyldes det, at vi i 15/16-regnskabet budgetterede med transferindtægter, der først faldt efter 1. juli og derfor tæller med i indeværende regnskabsår, siger klubbens bestyrelsesformand, Rasmus Ankersen.
I meddelelsen fremgår det, at FC Midtjylland forventer at komme ud af indeværende regnskabsår med et minus på ti millioner kroner efter afskrivninger og et overskud på ti millioner før afskrivninger.
FC Midtjylland møder søndag klokken 18 FC København på hjemmebane i Alka Superligaen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde