FCM-profil har brud på foden: Sæsonen er nok slut
Tonje Løseth er formentlig ude resten af sæsonen. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
Tonje Løseth fik et brud på foden, da FCM Håndbold lørdag trænede forud for Champions League-kamp i Bukarest.
FCM Håndbold må formentlig undvære den norske venstreback Tonje Løseth i resten af sæsonen.
Det skyldes, at hun lørdag under træningen forud for Champions League-kampen mod CSM Bucuresti pådrog sig et brud på foden, oplyser FCM i en pressemeddelelse.
- Venstrebacken Tonje Løseth trådte uheldigt ned på en medspillers fod og vred kraftigt rundt. På hospitalet i Bukarest kunne de konstatere, at nordmanden havde pådraget sig et brud i forfodsknoglen, lyder det fra FCM.
FCM er i forvejen ramt af ukampdygtige spillere. Tre spillere er ude på grund af graviditet, Anne Mette Pedersen er ude med en fiberskade i læggen, og Julie Gantzel er skadet med et overrevet ledbånd i albuen.
Inden søndagens kamp ligger FCM nummer seks og sidst i sin Champions League-gruppe med fire point for otte kampe. CSM Bucuresti ligger nummer tre med 11 point.
Kampen i den rumænske hovedstad begynder klokken 14.45.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned