FCM-profil: Vi træffer de forkerte beslutninger
Hvis FCM-spillerne er trætte, så er det i hovederne efter et travlt efterår, vurderer Erik Sviatchenko.
FC Midtjylland er det danske hold, der har spillet flest kampe i denne efterårssæson.
Efter en god start på sæsonen, så er pointgennemsnittet faldet markant, men hos det forsvarende mesterhold vil man ikke høre tale om træthed.
- Det er ikke træthed, men marginaler. Vi har vænnet vores kroppe til de mange kampe, men nogle gange er det oppe i hovedet, og lige nu træffer vi ikke de rigtige beslutninger i de afgørende situationer, siger Erik Sviatchenko.
Seneste pointtab kom i Aarhus, hvor FCM tabte med 1-2 fredag aften i Alka Superligaen. Dermed ender efterårssæsonen med blot én sejr i de seneste fem Superliga-kampe.
- Det er tre missede point. Der vil komme bump på vejen, og det gjorde der mod AGF. Det er oftest det sidste indtryk, der står klarest, og derfor er det ikke rart at slutte sådan af, siger Jess Thorup.
Hvis FC København vinder sin sidste kamp i efteråret, kan midtjyderne ende med at være fire point bagefter de københavnerne inden forårssæsonen.
- Vi har mistet terræn, men jeg er sikker på, at vi også er gode fra baghjul. Vi har ofte ført Superligaen, men nu er det os, der skal jagte, så der skal mobiliseres alle kræfter til en lang jagt nu, siger Erik Sviatchenko.
Inden vinterferien mangler FC Midtjylland den altgørende hjemmekamp mod Club Brugge, der kan sikre klubben videre deltagelse i Europa League.
Den kamp fylder alt hos cheftræner, Jess Thorup.
- Når vi går på ferie om en uge, så må vi erkende, at der har været en naturlig udvikling i vores fysiske kræfter, men nu har jeg kun fokus på klubbens vigtigste kamp, og det er på torsdag, siger Jess Thorup.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde