FCM sælger stortalent til kommende EL-modstander
FC Midtjylland har sikret sig en lukrativ handel med Sporting CP, fortæller Svend Graversen (på billedet). (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tilbuddet fra Sporting CP var så godt, at FC Midtjylland ikke kunne sige nej til at sælge Ousmane Diomande.
FC Midtjylland har solgt forsvarstalentet Ousmane Diomande til portugisiske Sporting CP.
Superligaklubben har fået et tilbud, den ikke kunne sige nej til, lyder det i en pressemeddelelse.
Den blot 19-årige Diomande har imponeret under et lejeophold hos CD Mafra, som også spiller i Portugal - i den næstbedste række.
Faktisk har han gjort det så godt, at B.T. tidligere i januars transfervindue har skrevet om et muligt transferbeløb på op mod 75 millioner kroner.
FC Midtjylland selv melder dog ingenting om, hvad klubben får for den talentfulde ivorianer.
Men det var slet ikke planen at sælge ham, fortæller sportschef Svend Graversen.
- Det var planen, at Ousmane skulle tilbage og spille i FCM til sommer for at tage kampen op om en plads på førsteholdet, men vi har modtaget et bud, vi ikke har kunne takke nej til. Derfor lander vi i stedet en lukrativ aftale for både os og Ousmane, siger han.
Det er blot et år siden, at midtjyderne hentede ham i OS Adobo i Elfenbenskysten. Så alt tyder på, at FC Midtjylland har gjort en særdeles god handel.
Han nåede aldrig at få officiel debut for førsteholdet i Danmark.
- Vi er stolte over, at vores udviklingsplan har bidraget til, at Ousmane nu kan tage et stort skridt i sin karriere, siger sportschefen.
Om få uger står FC Midtjylland over for netop Sporting CP i Europa Leagues 16.-delsfinaler.
Første kamp spilles i den portugisiske hovedstad, Lissabon, 16. februar, mens returkampen spilles en uge senere i Herning.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker