FC Midtjylland scorer igen kassen på en af sine talentfulde forsvarsspillere.
Klubben henter op imod fire millioner pund eller hele 36 millioner kroner på salget af Winston Reid til den engelske London-klub West Ham, skriver B.T.
For to år siden skiftede Simon Kjær til Palermo for cirka 30 millioner kroner.
Winston Reid tiltrak sig stor opmærksomhed fra flere udenlandske klubber, da han under sommerens VM-slutrunde for New Zealand var med i samtlige kampe og tilmed kan kalde sig målscorer, oplægger og ubesejret i VM-sammenhæng.
Som erstatning for Winston Reid vender Kristian Bak tilbage til FC Midtjylland efter tre år i hollandske Heerenveen. Det koster kun klubben mellem 300.000 og 400.000 euro svarende til mellem 2,5 og 3,5 millioner kroner, skriver B.T.
Salget af Reid er dermed ifølge B.T. ikke bare et økonomisk plaster på et FC Midtjylland-underskud - estimeret til mellem 44 og 55 mio. kr. for hele året. Det er også et relativt ufarligt salg rent sportsligt, fordi Kristian Bak er en alt andet end ueffen erstatning.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde