FCM Håndbold skal formentlig vinde de sidste to kampe på udebane over norske Larvik og Itxaco fra Spanien for at komme videre fra mellemrunden, men træner Ryan Zinglersen tror fortsat på avancement til semifinalerne.
- Jeg er sikker på, at Györ gør rent bord med den professionalisme og ærgerrighed, de har. Vi skal vinde vores to kampe, og det er ikke umuligt, så det tror jeg selvfølgelig stadig på, siger Ryan Zinglersen.
Györ har vundet alle holdets fire kampe hidtil i mellemrunden.
Norske Larvik har tre point for tre kampe før lørdagens udekamp mod spanske Itxaco, der har et enkelt point for samme antal kampe.
FCM Håndbold er nummer tre i gruppen med to point for fire kampe, mens Györ topper med otte point.
Landsholdsspilleren Line Jørgensen er også optimist.
- Jeg tror helt sikkert, at vi har mulighed for at vinde de to sidste kampe. Og vi skal sætte vores lid til, at Györ kan vinde deres sidste kampe. Det tror jeg også, at de kan, de vil gøre alt for at vinde oppe i Larvik, vurderer Line Jørgensen.
Selvom Györ er et stærkt hold, så er træner Ryan Zinglersen ikke tilfreds med indsatsen i fredagens nederlag i Ikast-Brande Arena.
- Vi lukker 17 mål ind i første halvleg. Det er alt for mange i sådan en kamp, hvor vi skal styre tingene.
- Vi laver et hav af tekniske fejl, vi spiller bolden i deres hænder, og så afslutter vi lidt ufornuftigt på en så god målmand som Lunde, siger Ryan Zinglersen med reference til Györs norske keeper, Katrine Lunde Haraldsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker