FCM sender tjekkisk angriber på leje i Sparta Prag
Jan Kuchta spillede 16 kampe for FC Midtjylland i efteråret. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
For et halvt år siden drog Jan Kuchta fra Sparta Prag til FCM, men angriberen vender retur til Tjekkiet.
Efter et halvt år tjekker Jan Kuchta ud af FC Midtjylland.
Midtjyderne sender den tjekkiske angriber til Sparta Prag på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Det skriver midtjyderne på fodboldklubbens hjemmeside.
Den 28-årige angriber blev købt i netop Sparta Prag i sommer, men efter en enkelt halvsæson vender Kuchta tilbage til den tjekkiske hovedstad.
Angriberens potentiale er ikke blevet forløst i superligaklubben, lyder det.
Derfor er det den bedste løsning at sende ham på leje i hjemlandet, fastslår midtjydernes fodbolddirektør, Peter Sand.
- Kuchta er en stærk profil, hvilket hans karriere vidner om. Han har altid scoret mål og leveret assister i Tjekkiet.
- Derfor var vi meget tilfredse med, at vi hentede ham i sommer, men må samtidig også sande, at vi i fællesskab ikke har indfriet forventningerne, siger Peter Sand til klubbens hjemmeside.
Jan Kuchta spillede 16 kampe for FCM i efteråret. Her scorede tjekken to mål, mens han desuden lagde op til to scoringer.
I Sparta Prag får angriberen danske Lars Friis som cheftræner.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde