FCM-skarpskytter sørger for sejr over Odense
Stine Jørgensen scorede søndag otte mål for FCM Håndbold. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Holte Christer
Polfoto/Holte Christer
Det endte med tre hjemmesejre til tre jyske håndboldklubber søndag eftermiddag i den bedste danske række.
Både Stine Jørgensen og Veronica Kristiansen viste skudstyrke, da FC Midtjyllands håndboldkvinder søndag snuppede en hjemmesejr på 30-24 over Odense HC.
Den danske og norske landsholdsspiller scorede otte gange hver, og det var mere end halvdelen af hjemmeholdets mål.
Med sejren har FCM-kvinderne otte point efter fem kampe på andenpladsen i Primo Tours Ligaen.
Viborg HK, som lørdag vandt ude over Randers HK, fører ligaen med ni point.
TTH Holstebro, som har haft problemer i starten af denne sæson, vandt søndag en kneben sejr på 28-27 hjemme over Ringkøbing Håndbold.
Det var TTH Holstebros anden sejr i træk, efter at holdet havde indledt sæsonen med tre nederlag på stribe.
Også Silkeborg-Voel vandt i søndagens tidlige kamp på hjemmebane, da holdet slog København Håndbold med 32-28.
I den kamp blev Silkeborg-Voels bagspiller Trine Troelsen topscorer med hele ti mål.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde