FCM slutter turbulent uge med CL-nederlag i Rumænien
FC Midtjylland og Sabine Pedersen var søndag oppe imod de forsvarende Champions League-mestre fra CSM Bucuresti. (Arkivfoto). Foto: Polfoto
Polfoto
Det blev til nederlag i den sidste gruppekamp i Champions League for FC Midtjyllands håndboldkvinder.
Overmagten var for stor, da FC Midtjyllands håndboldkvinder søndag skulle forsøge at besejre de forsvarende Champions League-mestre.
På en svær udebane tabte FCM 20-26 til rumænske CSM Bucuresti, der ligesom FCM var sikker på at gå videre i turneringen inden opgøret.
FCM sikrede sig det videre avancement, da ungarske Györ blev besejret i seneste runde, og det ligger fast, at FCM tager fire point med sig videre.
Ud over Bucuresti og FCM, så er også Györ videre fra gruppe C.
Med nederlaget blev det ikke til endnu en skalp mod Bucuresti.
Tidligere i turneringen imponerede FCM ellers, da det hjemme blev til en 24-21-sejr over rumænerne, men Bucuresti var for stor en mundfuld søndag.
FCM kom ellers foran 4-2 i kampens indledning, og det var en lige affære, hvilket 7-7 efter 18 minutter bevidnede om.
Opgøret blev spillet efter en lettere turbulent periode for FCM.
Først forlængede klubben kontrakten med cheftræner Kristian Kristensen, som blev forfremmet fra assistent, da klubben i sommer fyrede Helle Thomsen.
Kort efter meddelte klubben i ugens løb så, at Stefan Kristensen var færdig som sportsdirektør, og at kommerciel direktør Jakob Mølgaard Christensen får ansvaret for den sportslige afdeling.
På banen var det også turbulent, som første halvleg skred frem. Tre scoringer i træk sendte Bucuresti i front med 10-7, og rumænerne førte 12-9 ved pausen.
Det blev ikke meget bedre for midtjyderne, som efter et kvarter af anden halvleg var bagud 13-18.
Stine Jørgensen reducerede til 17-22 efter et straffekast med seks minutter igen.
Med en tominutters udvisning med fem minutter tilbage var opgaven for stor for det danske hold, som nu kan fokusere på de kommende opgaver i Champions League i det nye år.
Hovedrunden i turneringen bliver spillet fra slutningen af januar.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker