FCM-spiller: Træneren valgte forkert taktik i pausen
FC Midtjylland skulle have slået flere lange bolde i anden halvleg, mener Kian Hansen efter CL-knockout.
En mand i overtal og foran 1-0 ved pausen. Det så lovende ud for FC Midtjyllands forsøg på at vende et 1-2-nederlag i første kamp til sejr over Apoel FC i Champions League-kvalifikationen.
Missionen mislykkedes, og holdet skulle have taget mere primitive midler i brug i anden halvleg. Det mener i hvert fald forsvarsspilleren Kian Hansen, som ikke var tilfreds med Jess Thorups taktik i pausen.
- Vi fejlede i anden halvleg, og vi var ikke helt enige om, hvad vi skulle gøre, siger Kian Hansen til Jyllands-Posten.
Spørgsmål: Men havde I ikke aftalt det i pausen?
- Jo, det havde vi, men vi skulle nok have gjort noget andet. Vi skulle have spillet med nogle flere lange bolde, for vi skabte ikke noget ved at forsøge at spille os til chancerne.
- Da ved man aldrig, hvad der sker, når eksempelvis Paul Onuachu kommer i en duel, og hvor bolden dumper ned, siger Kian Hansen til avisen med henvisning til den over to meter høje nigerianske angriber.
Kampen sluttede da også med pausestillingen 1-0. Dermed blev det samlede resultat 2-2, hvilket sender cyprioterne videre på reglen om udebanemål.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker