FC Midtjyllands anfører Mikkel Thygesen og flere holdkammerater vil byde tilskuerne til lørdagens hjemmekamp mod AaB på varm suppe.
Thygesen og flere FCM-spillere skal hjælpe med at snitte porrer og andre ingredienser til suppen.
- Tager man på stadion for at støtte os en lørdag aften midt i november, er det mindste, vi kan gøre, da at sørge for noget mad.
- Og forhåbentlig en god omgang fodbold, så folk ud over suppen kan holde varmen ved at klappe, siger Mikkel Thygesen i en pressemeddelelse.
Sammen med blandt andre kroatiske Kristian Ipsa, der er søn af en kok, samt de to nigerianere Sylvester Igboun og Rilwan Hassen skal Thygesen forberede 500 liter suppe, som gives til de første 2000 tilskuere, der møder op på MCH Arena i Herning.
Maden tilberedes hos lørdagens kampsponsor, Hotel Eyde, der er hjemhørende i den midtjyske by.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker