Mikkel Thygesen og Kristian Bak Nielsen forstår ikke, hvordan FC Midtjylland kunne tabe lørdagens Superliga-kamp på hjemmebane til Lyngby.
Trods stor midtjysk dominans så tabte midtjyderne med 1-2 til oprykkerne.
- Vi spillede dem ud af banen i 85 minutter, men vi var ikke skarpe nok foran mål, siger Mikkel Thygesen til TV2 Sport.
- Vi havde vel 15-20 chancer, så det var vores egen fejl, at vi tabte. Vi spillede fantastisk.
- Jeg tror, at det var den bedste kamp, vi spillemæssigt har leveret i hele sæsonen. Vi kom godt over kanterne og havde giftige indlæg, men manglede den sidste centimeter, for at bolden gik ind, mener Thygesen.
Anfører Kristian Bak Nielsen deler den udlægning.
- Jeg er enig med Thyge. Vi har savnet at spille god fodbold, og mod Lyngby fik vi skabt en masse. En kombination af uheld og skarphed fra Lyngby gjorde, at vi ikke vandt, siger Kristian Bak Nielsen.
Træner Allan Kuhn har trods nederlaget svært ved at kritisere sine spillere.
- Vi spillede præcist, som vi gerne ville mod Lyngby. Hvis man plejer at sige, at vi er kyniske, så må vi sige, at det var Lyngby også i dag, fastslår Allan Kuhn.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned