FCM tager tvivlsom kaptajn med til guldduel i Parken
Erik Sviatchenko har ikke været i kamp siden opgøret mod FCK for knap en måned siden. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Erik Sviatchenko ser ud til at være klar til at møde FC København i søndagens topbrag i Parken.
Der var godt eller dårligt nyt fra FC Midtjylland søndag formiddag, afhængigt af om man holder med midtjyderne eller FC København.
Anfører Erik Sviatchenko er udtaget til truppen, som søndag drager til Parken for at møde FCK på udebane i et opgør, der kan få stor betydning for titelkampen.
Det fremgår af FC Midtjyllands hjemmeside.
Sviatchenko har døjet med en lårskade, der gjorde ham tvivlsom til braget.
Profilen spillede senest en halvleg mod københavnerne i midten af marts, men har siden været ukampdygtig.
Selv om han nu er udtaget til søndagens kamp, er der ingen garanti for, at han kommer på banen. To spillere fra truppen skal sies fra, og syv tager plads på bænken fra start i opgøret, som fløjtes i gang klokken 18.
FC Midtjylland halser efter FC København i guldræset før duellen.
Midtjyderne er seks point efter holdet fra hovedstaden, som altså kan slå et hul på ni point før de sidste seks runder.
Da holdene senest bragede sammen i Superligaen i marts, løb FCK med en sejr på 1-0 på et mål dybt i tillægstiden efter en stor fejl af FCM-målmand Elias Olafsson.
Islændingen har siden brækket armen og misser hele mesterskabsspillet. David Ousted forventes at tage pladsen i buret søndag med Jared Thompson som reserve.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde