FCM-talent: Vi skal højne niveauet mod Club Brugge
Kristoffer Olsson - andre boller på suppen mod Club Brügge. Foto: Claus Bonnerup/POLFOTO
Claus Bonnerup/POLFOTO
Kristoffer Olsson vil hjælpe FC Midtjylland til en sejr hjemme mod belgiske Club Brugge torsdag aften.
FC Midtjylland har ikke imponeret på det seneste. Det vil holdets 20-årige midtbanespiller Kristoffer Olsson ændre på i torsdagens Europa League-kamp mod Club Brugge.
Kristoffer Olsson vil finde tilbage til det spil, som FCM fandt frem på udebane i Belgien, hvor jyderne overraskende vandt 3-1 over Club Brugge.
- Det ville være kæmpestort at gå videre fra en gruppe med Napoli, Club Brugge og Legia Warszawa, ja det ville være rigtig stort, siger Olsson til klubbens hjemmeside.
Ordene fra den svenske U21-europamester fortæller meget godt, hvad det er for en kamp, der venter torsdag.
FCM kan for første gang spille sig videre fra et Europa League-gruppespil, som samtidig også er det første af slagsen i klubbens historie.
For at avancere kræver det dog et ekstra gear sammenlignet med de seneste kampe.
- Vi skal højne vores niveau i forhold til de seneste kampe og tilbage til det niveau, vi ramte på udebane i Brugge, da vi vandt 3-1. Vi skal op i højeste gear, siger Kristoffer Olsson.
Svenskeren satser på, at den gode opbakning på hjemmebane fortsætter.
- Fansene betyder rigtig meget, det er dem, som giver de sidste procenter, når vi har brug for et godt resultat.
- Da vi spillede på udebane mod Brugge, var de helt fantastiske, og mod Southampton og de andre kampe også, så vi har 100 procent brug for dem mod Brugge nu her, fortæller Kristoffer Olsson.
Opgøret torsdag aften mod Club Brugge på MCH Arena begynder klokken 19.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde