FCM-træner advarer mod ambitiøse Nykøbing Falster
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
FCM Håndbolds cheftræner, Helle Thomsen, mener, at onsdagens gæstende hold har mange strenge at spille på.
FCM Håndbold er i favorittens rolle, når holdet onsdag aften tager imod Nykøbing Falster Håndboldklub i Dame Håndboldligaen.
Gæsterne har dog forstærket sig markant før denne sæson, blandt andet med landsholdsspillerne Kristina "Mulle" Kristiansen og Mette Gravholt.
Netop de to spillere har scoret henholdsvis 60 og 44 mål i sæsonens første otte ligakampe, men Nykøbing Falster-holdet har meget andet at byde på, mener FCM Håndbolds cheftræner, Helle Thomsen.
- Mange snakker om Mulle og Gravholt, men Nykøbing er mere end dem.
- De er deres største profiler, men spillere som Emelie Westberg, Nanna Willumsen og Karol de Souza har også spillet godt, siger Helle Thomsen til FCM Håndbolds hjemmeside.
Mestrene ligger nummer to i Dame Håndboldligaen med 14 point for otte kampe, mens Nykøbing Falster er nummer fire med ti point.
- Nykøbing spiller frisk til, og vi ved, det bliver en kamp, hvor der bliver løbet meget.
- Falster er gode for mange mål, og det bliver vi nødt til at begrænse. Ellers får vi problemer med dem, siger Helle Thomsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned