FCM-træner: Ærgrer mig kun over pointtab
To gange reddede Viborgs Babajide Ogunbiyi chancer på stregen, da oprykkerne holdt nullet mod Superligaens tophold FC Midtjylland og spillede 0-0.
Og det var da også det eneste kritikpunkt, FC Midtjylland-træner Glen Riddersholm kunne finde efter kampen.
- Det eneste, jeg kan ærgre mig over, er at vi ikke belønnede os selv med tre point. For det havde vi fortjent. Vi var klart det bedste hold på banen, men vi må også give Viborg kredit for deres måde at gøre det på, siger Glen Riddersholm.
Men han var stolt af, at FC Midtjylland efter hans vurdering skabte otte-ni store målchancer.
- Mod et hold, der står så kompakt, er det rigtig imponerende, at vi kunne skabe så mange chancer. Det er det sværeste i fodbold at lukke en dygtig defensiv op, og det har Viborg. Så der var mange ting, jeg var rigtig tilfreds med i dag, siger Glen Riddersholm.
I den anden trænerboks stod Ove Christensen med et smil på læben, fordi hans hold for anden gang i træk holdt nullet bagtil.
- Vi levede hele tiden i kampen. Det havde måske ikke været retfærdigt, hvis vi havde vundet. Men vi lagde en taktik efter omstændighederne.
- Der var mange store præstationer i dag (lørdag, red), men det er ikke sikkert, at det er dem, der bliver skrevet historier om. Men den betingelsesløse fight og det fantastiske forsvarsspil er jo også en del af fodbold, siger Ove Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie